Af Jesper Stie Tommerup Andersen 26 Oct, 2023
Torsdag den 5. oktober 2023 lå der et helt særligt brev i vores postkasse fra Børsen med beskeden om, at nords digitale selskab nu tilhører den eksklusive gruppe af danske virksomheder, der er kåret som Børsen Gazelle 2023 . Det skal naturligvis fejres, og i den anledning fortæller vores administrerende direktør, Torben Sand, om, hvilken betydning kåringen har haft og kommer til at få.
Af Anne Loudal 10 Oct, 2023
Vi skal udvikle og styrke medarbejdernes kompetencer gennem spændende opgaver og en stærk teamånd, hvor alle hjælper hinanden – på den måde skaber vi størst værdi; både internt og for vores kunder, mener Niels Christian Harkjær, Head of Sales hos nord.
Af Mia Tolstrup 04 Oct, 2023
Af og til taler vi med virksomheder, som fravælger at bruge trykte medier i deres markedsføring af hensyn til miljøet. Men det er der faktisk slet ingen grund til, for tryksager kan sagtens produceres med bæredygtig omtanke. Vil du vide hvordan? Sammen med to af vores samarbejdspartnere, PE offset og Arctic Paper , gør vi dig klogere i dette indlæg. Hos nord kan vi stemple mere end 95 procent af vores omtrent 1.500.000 årlige tryksager med ’ Trykt i Danmark ’-mærket. På den måde mindsker vi ikke blot CO 2 -udslippet ved at gøre transportvejen så kort som muligt. Vi sikrer også, at de er trykt i verdens grønneste grafiske branche, da danske trykkerier arbejder under nogle meget høje miljøstandarder. Oppe på miljømærkerne PE Offset i Varde er et af de trykkerier, vi samarbejder med, og de kan beregne, hvor meget CO 2 produktionen af den enkelte tryksag genererer. Det betyder, at vi mod betaling af en merpris kan få klimakompenseret vores tryksager. Til gengæld køber PE Offset kvoter hos en udbyder, som bruger pengene til klimaforbedringsprojekter, der er med til at nedbringe verdens samlede CO 2 -udledning. Men trykkeriet gør også meget for at værne om miljøet inden for deres egne rammer. PE Offset mærker alle deres tryksager med Svanemærket , hvilket sikrer, at produktet lever op til nogle af verdens skrappeste miljøkrav i hele sin livscyklus. ”For eksempel trykker vi kun på Svanemærket papir, vi bruger udelukkende vegetabilske trykfarver og ingen farlige kemiske stoffer i produktionen. Vi forsøger at have så lidt fraskær som muligt, og det papir, vi skærer fra, bliver sendt til genbrug. Derudover bruger vi udelukkende strøm fra vedvarende energikilder som for eksempel vindmøller og solceller,” fortæller Peter Nyborg, direktør for PE Offset. Svanemærket stiller også krav om, at papiret er fremstillet af lovligt, sporbart træ. PE Offset bruger desuden FSC-certificeret papir, der stammer fra ansvarligt skovbrug – primært i Skandinavien – hvor der plantes tre nye træer for hvert træ, der fældes.
14 Jun, 2023
Når man ønsker at nå ud til sit marked, er det helt centralt, at man kender sin modtager. Derfor må man klart definere sin målgruppe for at sikre, at ens produkt eller service kun når ud til dem, for hvem det er relevant – og her kommer segmentering ind i billedet. Tidligere kunne markedsføring sammenlignes med at skyde med spredehagl, fordi man ikke havde værktøjet til at kontrollere, hvor budskabet havnede – men sådan er det ikke i dag. Med segmentering kan man stile materialet direkte til modtageren og sikre, at det kun er de rigtige, der ser det indhold, man ønsker at udsende – enten online eller offline. Dermed kan man slå fast, at segmentering som redskab har været revolutionerende inden for moderne markedsføring: ” Segmentering er et redskab, der gør træfsikkerheden meget skarpere. Man undgår at skyde med spredehagl og når i stedet ud til dem, for hvem produktet har allermest relevans. Med segmentering højner man dermed sin relevans, sin professionalisme; og så sparer man faktisk også penge, ” forklarer Torben Hangaard, som er Head of Print & Distributions hos nord. Netværk af dataleverandører Præcision er alfa og omega, når man skal ramme sin målgruppe – og derfor er det helt essentielt, at modtageren defineres tidligt i processen. Når vi skal producere en ny tryksag, sørger vi derfor indledningsvist for at definere en målgruppe, der passer til produktet. Herefter trykker vi materialet og sørger for, at hvert eneste eksemplar af materialet, hvad enten det er en brochure, et magasin, en flyer eller en avis, sendes individuelt til de modtagere, der matcher målgruppen.
Af Mia Tolstrup 30 May, 2023
Google Ads er et vigtigt markedsføringsværktøj, der kan gøre din virksomhed mere synlig og få flere besøgende ind på din hjemmeside. Vores PPC Specialist, Maj Martinsen, gør dig klogere på, hvad Google Ads er, og hvordan det skal bruges for at skabe de bedste resultater. Du er PPC Specialist - hvad står PPC for? Det står for pay-per-click. Det er en betegnelse for betalt annoncering , der vises på søgemaskiner, hjemmesider og sociale medier som Facebook, Instagram og LinkedIn. Hvad er Google Ads? Det er et af de værktøjer, man kan bruge til pay-per-click-annoncering. Hvis du har en Google-konto, kender du sikkert de forskellige apps som Gmail, Drev, Docs osv. Google Ads er en af dem. Det er en platform, hvor man kan oprette og vise annoncer på Google-søgemaskinen og andre hjemmesider. Overordnet kan man lave to typer af annoncer med Google Ads: 1) Søge-annoncer: Hvis dit speciale f.eks. er service af ventilationsanlæg, kan du byde ind på dette søgeord, og så vil folk se linket til din hjemmeside som et af de øverste resultater (markeret med Sponsoreret ), når de googler netop det. 2) Display-annoncer: Her udformes din annonce som et billede, en tekst, en video eller en kombination af disse. Den placeres på relevante hjemmesider og vises for brugere, som er i målgruppen for din forretning.
Af Mia Tolstrup 07 Mar, 2023
Selv om årsregnskabet for 2022 slog alle rekorder i nords historie, hviler vi ikke på laurbærrene. Vi vil rykke en liga op. Derfor arbejder vi benhårdt på at realisere vores vision om, at vi gennem relationer vil være den foretrukne samarbejdspartner inden for segmenteret online og offline markedsføring. Det fortæller vores administrerende direktør, Torben Sand, mere om i dette interview. Hvad er nords primære fokusområde i den kommende tid? Det er at arbejde benhårdt på at realisere vores vision. Visionen skal ikke bare være en remse, vi siger. Den skal udmønte sig i daglige handlinger. Vi ønsker at styrke relationen til vores kunder og blive deres foretrukne valg inden for segmenteret online og offline markedsføring – at de får øjnene op for, at de faktisk kun behøver at handle ét sted for at ramme deres målgruppe helt perfekt; nemlig her hos nord.
Af Mia Tolstrup 30 Jan, 2023
På nord giver vi vores praktikanter et realistisk indblik i, hvad det indebærer at arbejde i vores branche. Dermed hjælper vi dem med at afklare deres karrieredrømme, samtidig med at vi kan spotte de talenter, som har potentiale for en fremtidig fuldtidsansættelse. Vores administrerende direktør, Torben Sand, synes egentlig, at ’praktikant’ er et lidt grimt ord: ”Det lyder, som om man skal hente kaffe og støvsuge – og det er bare slet ikke tilfældet hos os. Vi hyrer praktikanter, fordi vi gerne vil have en pipeline af talenter, som potentielt kan fortsætte som studentermedhjælpere, deltids- eller fuldtidsansatte. Derfor får vores praktikanter lov til at udføre samme type opgaver som vores øvrige medarbejdere – dog uden de samme målsætninger. Det er unge mennesker, og selvfølgelig har vi ikke de samme forventninger til dem. Det vigtigste er, at de føler, at de skaber værdi – og at vi omvendt giver dem værdi i form af viden og erfaringer, som de kan bruge på et senere tidspunkt.”.
09 Nov, 2022
En effektiv markedsføringsindsats skal være målrettet, og den skal være vedkommende. Det tror vi på her hos nord – og i over 20 år har vi specialiseret os i at skabe markedsføring, der kan mærkes, online såvel som offline. Bliv klogere på vores vision her.
06 Oct, 2022
Ved årets begyndelse udgav vi dette blogindlæg om vores forventninger til 2022. Mange af dem er allerede blevet indfriet – og kursen er stadig sat mod en ny rekord. Det fortæller vores administrerende direktør, Torben Sand, i dette interview.
Vis mere
Share by: