Pletskud i postkassen

Segmentering kan forklares med fine begreber og komplicerede modeller, men det kan også gøres helt kort: Det handler om at sende et budskab til en på forhånd bestemt og nøje udvalgt målgruppe – enten offline eller online. Alternativet til segmentering er, at man handler i blinde og fx kommer til at udsende et golfmagasin til en hesteinteresseret målgruppe. Resultatet af indsatsen er, at materialet højst sandsynligt ender i skraldespanden, og det er både spild af tid, penge og papir.


Skuer man ud over et marked, vil der være en gruppe af mennesker, der kunne være interesseret i dig og dit produkt eller din ydelse. Dem kan du fange gennem segmentering. Ved at udsende trykte omdelinger eller digitale kampagner gør du dem opmærksom på, at du findes, og at du kan opfylde deres behov.


Vi plejer at sige, at vi med offline segmentering stiller skarpt på demografi og postnumre, mens vi med online segmentering zoomer ind på adfærd og interesser.

en åben postkasse med en række magasiner udgivet af nord
En masse tryksager liggende på et bord

Sådan fungerer vores
segmenterede
omdelinger

Forestil dig følgende: Vi hjælper dig med at udarbejde en tryksag og at definere en målgruppe, der passer til den. Vi sørger herefter for at trykke materialet, og for at hver enkel brochure, magasin, avis, flyer e.l. sendes individuelt til de postkasser eller hotspots, der matcher din målgruppe. Hvis du fx gerne vil eksponeres over for sommerhusejerne i et område, sørger vi for, at du får dit budskab ud til lige netop dem. Det gør vi ved hjælp af Danmarks mest præcise segmenteringsprogram og en tæt kontakt til vores samarbejdspartner inden for distribution. De hjælper os blandt andet med at basere vores segmenterede omdelinger på data hentet fra de største og mest pålidelige dataudbydere i Danmark.


Vi kan blandt andet segmentere efter:


  • Postnummer
  • Boligtype, herunder størrelse og materialer
  • Boligens opførelsesår
  • Civilstand
  • Indkomst

Sådan arbejder vi med

segmentering online 

Segmentering er ikke kun forbeholdt tryksager. Den digitale verden – og i særdeleshed annoncering – rummer oplagte værktøjer til at finjustere din målgruppe ned til mindste detalje.


Når det kommer til online segmentering, er annoncering på sociale medier svær at komme udenom. Det skyldes, at sociale medier såsom Facebook, Instagram og LinkedIn kender vores digitale personligheder og adfærd på platformene så godt, at det ligger lige til højrebenet at bruge denne data i målrettede kampagner. I praksis foregår det ved, at man opsætter en kampagne med en tilknyttet målgruppe, hvorefter den valgte platform sørger for at vise den i målgruppens feed. Har du fx et ønske om at nå ud til storbyboere med en interesse for bæredygtighed, er det rent faktisk muligt at nå ud til lige præcis denne type mennesker. Det kræver blot, at du kender de digitale platformes annoncecentre, og at du ved, hvordan annoncerne skal sættes op. Er det sort snak for dig, kan du heldigvis få hjælp fra vores PPC-specialister, som kan stå for opsætningen og rådgive dig om strategien.


Vi kan blandt andet segmentere efter:


  • Alder og køn
  • Demografi
  • Beskæftigelse
  • Interesser
  • Medievaner
En computerskærm med data og statistik fra Google Analytics

Segmentering i tal:

1.500.000

årlige tryksager

80%

af dem er segmenterede omdelinger

+100.000

kliks på målrettede annoncer

95%

nøjagtighed

Uendelige

segmenteringskriterier

Skal vi tage en snak om segmentering?

Kontaktformular - Forside

Share by: