Tryksager er mere bæredygtige end du tror
Af og til taler vi med virksomheder, som fravælger at bruge trykte medier i deres markedsføring af hensyn til miljøet. Men det er der faktisk slet ingen grund til, for tryksager kan sagtens produceres med bæredygtig omtanke. Vil du vide hvordan? Sammen med to af vores samarbejdspartnere,
PE offset og
Arctic Paper, gør vi dig klogere i dette indlæg.
Hos nord kan vi stemple mere end 95 procent af vores omtrent 1.500.000 årlige
tryksager med ’Trykt i Danmark’-mærket. På den måde mindsker vi ikke blot CO2-udslippet ved at gøre transportvejen så kort som muligt. Vi sikrer også, at de er trykt i verdens grønneste grafiske branche, da danske trykkerier arbejder under nogle meget høje miljøstandarder.
Oppe på miljømærkerne
PE Offset i Varde er et af de trykkerier, vi samarbejder med, og de kan beregne, hvor meget CO2 produktionen af den enkelte tryksag genererer. Det betyder, at vi mod betaling af en merpris kan få klimakompenseret vores tryksager. Til gengæld køber PE Offset kvoter hos en udbyder, som bruger pengene til klimaforbedringsprojekter, der er med til at nedbringe verdens samlede CO2-udledning.
Men trykkeriet gør også meget for at værne om miljøet inden for deres egne rammer. PE Offset mærker alle deres tryksager med
Svanemærket, hvilket sikrer, at produktet lever op til nogle af verdens skrappeste miljøkrav i hele sin livscyklus. ”For eksempel trykker vi kun på Svanemærket papir, vi bruger udelukkende vegetabilske trykfarver og ingen farlige kemiske stoffer i produktionen. Vi forsøger at have så lidt fraskær som muligt, og det papir, vi skærer fra, bliver sendt til genbrug. Derudover bruger vi udelukkende strøm fra vedvarende energikilder som for eksempel vindmøller og solceller,” fortæller Peter Nyborg, direktør for PE Offset.
Svanemærket stiller også krav om, at papiret er fremstillet af lovligt, sporbart træ. PE Offset bruger desuden
FSC-certificeret papir, der stammer fra ansvarligt skovbrug – primært i Skandinavien – hvor der plantes tre nye træer for hvert træ, der fældes.
Byggeindustriens resttræ
bliver til det fineste papir
Cellulosefibre fra træ udgør 60-80 procent af bestanddelene i det papir, vi bruger til magasiner. Måske har du et mentalt billede af, at lidt af regnskoven forsvinder, hver gang du bruger et stykke papir? Det er heldigvis slet ikke tilfældet, når man holder sig til det certificerede papir. Det fortæller Jonas Dahlqvist, Group Environmental Coordinator hos den svenske virksomhed Arctic Paper, der producerer grafisk papir af høj kvalitet:
”En lille del af den cellulose, vi bruger, kommer fra eukalyptustræer, som vokser i Spanien, Portugal eller Brasilien. Vi anvender det, fordi fibrene er korte – i modsætning til fibrene fra nåletræer, som er lange – hvilket er nødvendigt til visse typer af papir. Vi køber udelukkende træ, som er FSC- og
PEFC-certificeret. På den måde sikrer vi os, at træet er dyrket ansvarligt og ikke kommer fra arealer, hvor man har fældet regnskov for to år siden for at gøre plads til en plantage.”
Størstedelen af det træ, som Arctic Paper anvender i papirproduktionen, stammer fra skandinaviske skove, der primært dyrkes til brug i byggeindustrien: ”Cirka 60 procent af et træ kan skæres op til planker og andre byggematerialer. Restprodukter som savsmuld og mindre træstykker bruger vi i papirproduktionen,” forklarer Jonas Dahlqvist og fortsætter:
”Lige så vel som en landmand sår nyt korn, efter han har høstet, planter skovejerne også nye træer, når de gamle er fældet. Og ligesom der kan komme ukrudt i marken, vil der også dukke andre små træer op mellem dem, man har plantet. Det kan tage op til 75 år for et nåletræ at vokse op, og i den periode skal der ’luges’ ad flere omgange for at sikre tilstrækkeligt lys, luft og næringsstoffer til de plantede træer. De fjernede træer er på grund af deres unge alder ikke store og stærke nok til at blive brugt til byggematerialer, men i stedet kan vi bruge dem til at fremstille papir.”

Dit magasin binder CO2
Mens træerne vokser, optager de CO2. Så længe du beholder din bog, din avis eller dit magasin, binder du altså CO2 frem for at sende det ud i atmosfæren. ”Det er op til os som forbrugere, hvad vi gør med vores produkter. Og det smukke ved papir er, at det kommer fra naturen, og det kan genbruges fire til fem gange,” fortæller Jonas Dahlqvist.
Han understreger, at genbrugspapir er fantastisk til for eksempel aviser og emballage, hvor det ikke gør noget, at papiret har en lidt grumset kvalitet. Det går ikke i det kvalitetspapir, som Arctic Paper fremstiller til lækre tryksager: ”Genbrugspapir kan renses, men det kræver brug af stærke kemikalier under høje temperaturer, og derfor har vi valgt ikke at bruge det i produktionen af vores papir. Men vi arbejder hele tiden på at finde endnu bedre måder at gøre tingene på,” siger Jonas Dahlqvist.
Vælg det medie, som giver dig mest værdi
Som med enhver anden form for produktion kræver det energi at fremstille papir. I papirproduktionen går den største del af energien til at producere damp, som anvendes til at tørre papiret. Den øvrige energi bruges til at drive maskinerne. Arctic Papers papirfabrikker i Sverige benytter primært strøm fra det svenske energimarked, der har en forholdsvist høj andel af vedvarende energi. Samtidig arbejder de – ligesom resten af papirindustrien – på at reducere deres CO2-fodaftryk yderligere ved f.eks. at etablere deres egen energiproduktion, hvor energien udvindes af sorteret affald fra skovindustrien og fra genbrugsstationer.
Det er også værd at bemærke, at både trykte og digitale medier medfører en vis udledning: ”Der er mange skrøner om, hvor meget papir belaster miljøet. Hvis du køber en avis, udleder det 70-80 gram CO2, men hvis du bruger 30 minutter på at læse den på nettet, udleder det 100 gram CO2. Alle de mange servere, der er placeret rundt omkring i verden, bruger en masse strøm – og det stammer måske ikke altid fra vedvarende energikilder,” pointerer Peter Nyborg.

Så hvis du ønsker at tænke bæredygtighed ind i din markedsføring, bør du i virkeligheden overveje følgende:
1) Hvilket medie vil give dig mest værdi for det CO2-udslip, der trods alt vil være?
2) Kan du ramme din målgruppe mere præcist med segmentering, og dermed undgå at affyre unødige spredehagl?
Lige præcis de spørgsmål vil vi gerne hjælpe dig med at besvare her hos nord. Du finder os lige
her.


