Det nye Google SERP: Den største omvæltning i 25 år

Google står midt i sin største transformation, siden søgemaskinen blev født. Introduktionen af avancerede, kunstigt intelligente søgeresultater ændrer fundamentalt måden, vi finder information på nettet.


For virksomheder er det her ikke bare endnu en mindre opdatering af algoritmen. Det er et totalt skifte i spillereglerne.


Her er, hvad der sker, hvordan det rammer dig, og hvad du skal gøre for at vinde markedsandele i den nye virkelighed.

En sort/hvid tegning af en postkasse med en konvolut i.

Hvad er de nye tiltag på Google?

Kernen i ændringen er, at Google går fra at være en søgemaskine til at være en svarmotor.


  • AI-genererede svar i toppen: Google præsenterer nu massive AI-genererede tekstsvar (såkaldte AI Overviews) direkte øverst på søgeresultatsiden.


  • Søgning uden klik: Brugeren behøver ikke længere at klikke sig videre til dit website for at finde svar på sit spørgsmål. Google leverer svaret med det samme.


  • Visuelle og interaktive moduler: Traditionelle tekstlinks presses markant længere ned på siden til fordel for karruseller, produktkort og AI-anbefalinger.


Nedenfor kan du se Googles video, hvor de præsenterer hvad fremtiden bringer.

Målsætningen for Google er at brugeren ikke forlader deres økosystem.


Hvordan påvirker det din virksomhed?

Den største konsekvens er det, man i branchen kalder "Zero-Click Searches" (søgninger uden klik). Når Google selv giver svaret, vil den organiske trafik til mange traditionelle websites falde drastisk – især på informative søgninger.


Det betyder, at du ikke længere kan nøjes med at ligge nummer ét på Google på klassisk vis.


Hvis AI'en ikke vælger at trække data fra dit site, eller hvis brugeren slet ikke scroller forbi AI-svaret, bliver din virksomhed usynlig.


Hvad skal du gøre for at undgå de negative konsekvenser?


1. Autoritet og teknisk optimering


Dit website skal være optimeret, så diverse AI-modeller kan læse, forstå og navigere i dit indhold.


  • Tydelig struktur og skemadata: Gør det legende let for AI-robotter at indeksere dine data.
  • Høj autoritet (E-E-A-T): Google og andre AI-motorer fremhæver kun kilder, der udviser ekstrem høj ekspertviden, erfaring, autoritet og troværdighed. Dit indhold skal være unikt og tilføje noget nyt.


Vi arbejder fx med at lave meget målrettet indhold til personaer, som passer ind i vores kundeprofil.


Det gælder fx om at lave branchesider om hvordan jeres ydelser løser et meget specifict problem.


2. Stærk branding og betalt annoncering


Når de organiske klik bliver færre, bliver dit brand dit absolut stærkeste våben. Hvis brugerne ikke kender dit navn, søger de på bredt, hvor Google AI nu ejer svaret. Men hvis de kender dit brand, søger de direkte efter dig.


Konklusionen er klar:


Du skal sikre dig at bruge penge på målrettet annoncering. Det gælder både digitalt (Google Ads, sociale medier, display) og offline (out-of-home, print, events).


Ved at kombinere det digitale med det fysiske rum sikrer du, at kunderne husker dit navn og dit brand.


Når den organiske synlighed udfordres af AI, er det de virksomheder, der investerer i brand-genkendelse og betalt annoncering, der render med kunderne.



Skal vi tage en uforpligtende snak om jeres virksomhed?

Simon Nørris Frimann

Head of Digital Strategy


shf@nordnord.dk

36 97 00 96

Kontakt Simon