Markedsføring til underleverandører i forsvarsindustrien
Forsvarsbudgetterne stiger, og pengene skal ud at arbejde. En stor del af dem ender hos danske underleverandører, der laver bearbejdede emner, kabler, overfladebehandling, ventilation, elektronik, transport, service og software. Man kan sagtens blive en vigtig brik i forsvarsindustrien uden nogensinde at røre et våbensystem.
Vejen ind er sjældent lige. Den går gennem FMI, gennem de store systemleverandører og gennem udenlandske producenter, der skal finde danske partnere for at leve op til kravene om industrisamarbejde. Fælles for dem alle er, at de undersøger dig, længe før de kontakter dig. Vores opgave er at sørge for, at de finder noget, der overbeviser dem
Vi kender markedet indefra
Sammen med Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse har vi udgivet Leverandørguiden til det danske forsvar. Magasinet samler den viden, danske virksomheder har brug for, når de vil ind på forsvarsmarkedet, og det har givet os adgang til både de mennesker, der sidder med indkøbene, og de virksomheder, der allerede har fundet vejen ind.
Vi har flere kunder i og omkring branchen, og vi kender rytmen. Beslutningsprocesserne er lange. Der sidder mange mennesker om bordet, og kravene til dokumentation ligger et helt andet sted end i klassisk B2B. Det præger måden, vi skriver, bygger og prioriterer på, når kunden er underleverandør til Forsvaret.
Hjemmesiden er din første leverandørvurdering
Når en indkøber eller en kvalitetsansvarlig hos en systemleverandør får dit navn, slår vedkommende dig op, før telefonen bliver taget. På det tidspunkt skal hjemmesiden svare på spørgsmål, som de færreste industrisites er bygget til. Kapacitet, tolerancer og maskinpark. Certificeringer som ISO 9001, AQAP 2110 eller AS9100. NCAGE-nummer, sikkerhedsgodkendelse, sporbarhed og evnen til at skalere, hvis en ordre pludselig bliver fem gange større.
Vi bygger hjemmesider, der er struktureret efter, hvad I kan, frem for efter hvordan I er organiseret internt. Den engelske version får samme opmærksomhed som den danske, for udenlandske primes og delegationer læser engelsk. Og siden skal være hurtig, overskuelig og let at navigere for en travl indkøber, der har fem faner åbne med jeres konkurrenter.
SEO: bliv fundet på det, du kan
Søgevolumen i forsvarsindustrien er lav. Værdien af en enkelt henvendelse er til gengæld meget høj, og det vender hele regnestykket på hovedet. Femten månedlige søgninger på kabelkonfektion til forsvarsindustrien eller CNC-bearbejdning i små serier kan være tusind generiske besøg overlegen, hvis de rammer den rigtige indkøber på det rigtige tidspunkt.
Vores SEO-team består af specialister og uddannede tekstforfattere, der arbejder sammen om teknisk SEO, indhold, on-page-optimering og linkbuilding. Hver måned har du et fast antal timer, hvor din forretning er det, vi fordyber os i. Vi skriver tekster, der holder til at blive læst af en ingeniør, og som samtidig giver Google noget at arbejde med.
En voksende del af research-arbejdet flytter samtidig ind i AI-assistenter. Bliver din virksomhed nævnt, når en indkøber beder ChatGPT om danske leverandører inden for dit felt?
Det arbejder vi målrettet med som en del af SEO-indsatsen.
Videobrochuren
din produktion i hånden på beslutningstageren
Maskinparken bliver hjemme, når du tager på messe. Videobrochuren kan komme med. Det er en fysisk bog med en skærm i, og din film starter i det øjeblik, bogen bliver åbnet. Ingen computer, intet wifi, ingen QR-kode der skal scannes.
Formatet er skabt til messer, delegationsbesøg og møder, hvor du har få minutter til at vise, hvad I kan. En film viser renrum, testudstyr, svejsekvalitet og produktionsflow på en måde, som et datablad aldrig kommer i nærheden af. Bogen bliver desuden liggende på skrivebordet, længe efter at resten af messematerialet er smidt ud, og det er værdifuldt i en branche, hvor der kan gå halvandet år fra første håndtryk til første ordre.
Vi er medejere af Videobrochure ApS, der som de eneste i Danmark udelukkende arbejder med videobøger og videobrochurer. Indholdet kan udskiftes undervejs, så den samme bog følger med, når produktprogrammet udvikler sig.
Bliv endnu klogere på
Technor
fra skuffet over digital markedsføring til tocifret millionordre
Technor leverer industriel ventilation og procesudsugning til produktionsvirksomheder, og de kom til os efter en dårlig oplevelse med digital markedsføring. Vi begyndte med at analysere kerneforretningen og prioritere de søgeord, der matcher deres ydelser, og byggede derefter en ny hjemmeside op omkring den struktur.
Resultatet blev 143 % flere søgeord i top 3 på Google. Det tal er behageligt at kigge på. Det, der betyder noget, står længere nede i regnskabet:
"Det har givet os vækst og styrket Technors position. Forrige år alene sikrede vi en tocifret millionordre, der startede med en Google-søgning."
Mathias Hyldgaard Sørensen,
administrerende direktør og medejer, Technor
Skal vi kigge på jeres synlighed?
Send os din hjemmeside, så vender vi tilbage med en vurdering af, hvad der skal til, før forsvarsindustrien både finder jer og forstår, hvad I kan levere.
Det Danske Forsvar henvende
Mange tak for din besked
Vi vender tilbage med en vurdering af, hvad der skal til, før forsvarsindustrien både finder jer og forstår, hvad I kan levere.
Please try again later.



