Praktikanter med fokus på salg
Med start i august 2026
Drømmer du om at sælge og blive oplært i salg indenfor offline og online markedsføring Ønsker du en praktikplads, hvor du lærer gennem sparring med erfarne kolleger? Er du en god kammerat / kollega, samtidig med, at du tager ejerskab for dine egne salgsopgaver?
Så kan vi tilbyde det helt rigtige praktikforløb – hos Nord i Viby J, Århus – med opstart fra august 2026 med 8 måneders varighed.
(Vi søger op til 5 praktikanter til vores salgsafdeling).
Jobbet og dig
Du bliver en integreret del af vores salgsafdeling, som består af ca. 20 medarbejdere, hvor du vil blive oplært i end-to-end processen for salg. Alt i alt er vi ca. 50 medarbejdere på tværs af Nord – og da vi alle sidder i vores moderne kontorer på Skanderborgvej, får du et godt netværk på tværs.
Vi har et lavt hierarki, motion i arbejdstiden, og vores ledere samt Direktør sidder i storrumskontoret med alle os andre, og siger ikke nej til en udfordring i bordtennis – alt sammen noget, som er med til at underbygge det stærke fællesskab, vi har hos Nord!
Dine arbejdsopgaver vil primært bestå af
- Udføre opsøgende B2B salg via telefon (f.eks. salg af online markedsføring og salg af annoncepladser i vores egne magasiner)
- Håndtere salgsprocessen gennem SuperOffice (CRM system)
- Ad-hoc opgaver inden for salgsafdelingen samt på tværs af Nord
- Hente kaffe og vand (kun til dig selv, bare rolig)
Som person, er det vigtigt, at du er er positiv, og ikke er bange for at udfordre dig selv og træde ud af din ”comfort-zone” – f.eks. ved at ringe til virksomheder, som du ikke tidligere har talt med. Derudover er du struktureret, pligtopfyldende og ærlig.
Du er IT-kyndig, og er hurtig til at lære nye systemer at kende (du kommer bl.a. til at arbejde i SuperOffice, og Microsoft 365).
Du har formodentligt haft fritidsjobs ved siden af dine studier, så du allerede kender vigtigheden af at være mødestabil, samt møde frisk og veloplagt på arbejde.
Du får uddybende oplæring, og vi er med på sidelinien hele vejen – men vi forventer også, at du motiveres af frihed under ansvar, og bliver mere og mere selvkørende som tiden går.
Aflønning vil bestå af en fast grundløn samt en provision for de salg du måtte lave.
Vi har tidligere haft succes med at fastansætte praktikanter efter praktikperioden, når vi ser et godt match til Nord.
Vi er Nord
Hos Nord har vi arbejdet med markedsføring siden 2002.
Derfor synes vi godt, vi kan sige, at vi i dag er ganske velbevandrede i det, vi beskæftiger os med: Segmenteret offline og online markedsføring. Vi er en flok kreative og dedikerede hoveder, der går op i det arbejde, som vi hver dag møder ind til!
Vi har samlet en masse forskellige mennesker med forskellige kompetencer under ét tag – men selvom vi er forskellige, er det altafgørende, at vi kan samarbejde på tværs, løfte i flok og bringe alle vores styrker i spil. På den måde skaber vi et solidt fundament, der både kan mærkes i de opgaver, vi løser, og i de resultater, vi skaber.
Hos Nord hersker der et stærkt fællesskab og en helt særlig Nord-ånd, som man måske nok bedst forstår, når man lærer os lidt bedre at kende.
CV og ansøgning sendes til
Torben Østergaard (Rekrutteringsansvarlig, HRConnect): toe@hrconnect.dk
I tilfælde af spørgsmål kan Torben Østergaard kontaktes på ovenstående mail eller på telefon: 2876 5083.
Vi ser frem til at modtage CV og ansøgning hurtigst muligt.
