Hotel Hesselet
B2C Hotel
2023 - nu
Hjemmeside / SEO / Google Ads
Digital strategi og stærk online tilstedeværelse

Hotel Hesselet har i årtier været kendt som et af Fyns mest eksklusive hoteller. Med sin unikke beliggenhed ved vandet i Nyborg og en historisk atmosfære er hotellet et foretrukket valg for både forretningsrejsende og livsnydere. Men i en digital tidsalder er synlighed altafgørende, og her kom vi ind i billedet. Vi har hjulpet Hotel Hesselet med at udvikle en ny, brugervenlig hjemmeside, skabe effektive digitale kampagner og optimere deres synlighed på Google. Formålet var at sikre, at hotellets digitale tilstedeværelse afspejler den luksus og kvalitet, som gæsterne oplever i virkeligheden.

Resultater:

Placeret som nr. 1 på side 1
Placeret i Top 3 på side 1
Rykket frem på side 1
En sort/hvid tegning af en person, der holder en flaske vin.
Fra tradition til digital vækst

Hotel Hesselet har en stærk tradition for kvalitet og service, men det kræver en målrettet digital strategi at fastholde og udvide gæstegrundlaget. Hotellet har i årevis haft en trofast kundekreds, men for at tiltrække nye gæster og styrke bookingerne var det nødvendigt at tage skridtet videre med en opdateret online tilstedeværelse.


SEO og annoncering: Når gæsterne selv banker på

For et eksklusivt hotel med en niche-målgruppe er digital markedsføring en vigtig brik i strategien. Med en kombination af Google Ads og søgemaskineoptimering, har vi sikret, at Hotel Hesselet når de rigtige gæster – dem, der aktivt søger en eksklusiv hoteloplevelse. Samtidig har vi optimeret hotellets placering på Google, så det rangerer højt på relevante søgninger.


Ny hjemmeside: Luksus starter med et klik

Hotel Hesselets tidligere hjemmeside levede ikke op til de krav, der i dag stilles til brugervenlighed og design. Vi udviklede derfor en ny platform fra bunden, hvor æstetik og funktionalitet går hånd i hånd. Hjemmesiden er både inspirerende og let at navigere, så gæster hurtigt kan finde de informationer, de søger, og booke deres ophold direkte.

Et sort penselstrøg på en hvid baggrund.
Resultater, der giver fuldt hus

Den digitale indsats har allerede skabt markante resultater. Hotel Hesselet oplever en stigende trafik på hjemmesiden, flere direkte bookinger og øget synlighed på tværs af digitale kanaler. Samtidig giver den nye hjemmeside hotellets gæster en langt bedre oplevelse – både før og efter deres besøg.

Med en stærk digital strategi er Hotel Hesselet godt rustet til fremtiden og sikrer, at flere gæster får øjnene op for den eksklusive oplevelse, hotellet tilbyder.